UNGHUNDE HOLD

UNGHUNDE HOLD

Unghundehold Januar 2022
Underviser på dette hold er Hundeinstruktør Kristina Christensen.

Unghundeholdet er for hunde i alderen ca.4-5 mdr. og op til 11 mdr.

Unghundeholdet er en fin mulighed for at bygge videre på alle de øvelser I fik med fra hvalpeholdet.

Det er dog ikke en betingelse eller en forudsætning, at I har gået på hvalpeholdet hos Horsens Hundecenter tidligere.

Vi samler op, hvor I er og bygger videre ud fra den enkelte hunds tidligere læring.
Også selvom I slet ikke skulle have gået på hvalpehold tidligere. Er din hvalpe blevet for gammel, så kig på vores begynderhold.

I denne periode er hunden teenager og gennemgår sin fysiske kønsmodning.

Derfor kan den glemme ting den tidligere har lært og den kan have “spøgelsesperioder”, hvor den bliver mere bange for ting, der før ikke har været en udfordring.
Det er helt normalt og det tager jeg selvfølgelig hensyn til i træningen. Det er vigtigt, i denne periode, stadig at komme afsted og holde fast i alle de ting, vi ønsker hunden skal lære.

Igennem kurset vil vi have fokus på at viderebygge samarbejdet hund og ejer imellem, og vi vil bl.a. arbejde med følgende:

• Styrke den altafgørende kontakt i træningen

• Udvikle belønningsmetoder

• Vedligeholde og udvikle det gode indkald

• Gå pænt i snor

• Være i ro på tæppe

• Hilse pænt på andre mennesker

• Skabe større selvkontrol og kropskontrol

Igennem kurset vil din hund blive trænet sammen med andre hunde og mennesker via positive og venlige indlæringsmetoder.
Der vil ikke være fri hundeleg på programmet, men derimod fokus på et tættere samarbejde mellem ejer og hund.

På dette hold tilbydes der i alt 6 træningsgange af 1 times varighed, med fokus på almindelig lydighedstræning af familiehunde.

Når du er tilmeldt kurset bliver du inviteret til en lukket Facebook gruppe.
Her bliver dagens gennemgåede øvelser skrevet op gang for gang, så man har mulighed for at træne hjemme.

I løbet af ugen er man velkommen til at ligge videoer op, så jeg kan give feedback.

Undervisningen foregår torsdage fra kl 17.00 – 18.00 på følgende datoer:

1. 13.01.2022
2. 27.01.2022
3. 10.02.2022
4. 24.02.2022
5. 10.03.2022
6. 24.03.2022

Pris: 900,00kr.
TILMELDING: TRYK HER! og kom videre til online betaling.

Træningen foregår hos Horsens Hundecenter, Gl. Århusvej 30, 8700 Horsens.