Praktisk Info – LÆS MIG!

Velkommen til Hundetræning, Kurser og Foredrag hos Horsens HundeCenter.

Her på siderne finder du oversigten over de forskellige kursus og foredrag der afholdes  i Horsens. Vi træner udelukkende med 100% positive metoder og acceptere ikke brug af straf og tvang.

Vores mål er glade, harmoniske og velfungerende hunde.

Vi tilbyder hundetræning på små hold for alle hunde, uanset alder, blanding eller race i Horsens tæt på Hovedgård by. Vi er ikke langt fra hverken Odder, Skanderborg eller Vejle.

Træningspladserne er sikkert indhegnet og giver mulighed for rolig træning og fri leg efter ønske. Sådan finder du frem – se under Træningspladser.

Hundetræningen har til formål at giver hundeejeren indsigt i hvordan hunde indlærer optimalt via positive belønningsbaseret metoder, dokumenteret på videnskab og indlæringspsykologi. Samt aflæse hundens adfærd, kropssprog og signaler.

Træningen foregår udelukkende med venlige og positive indlæringsmetoder, hvilket betyder, at der ikke anvendes nogen former for straf eller tvang. Det betyder også at der ikke accepteres brug af kvælerhalsbånd eller udstyr der påfører hunden ubehag.

Der undervises i forskellige lydigheds-, samarbejds- og kontaktøvelser under hensyntagen til hundens race, alder og adfærd. Der undervises også i sjove tricks, soft agility, sund aktivering,selvkontrol samt søge- og næsearbejde, f.eks. spor og felt. Sidste nyt er IPO hold for alle samt Doggie Fitness.

Specialhold oprettes løbende for hunde med særlige behov, f.eks. angst, stress, lydforbi eller aggrresiv adfærd. Se under Adfærdshold.

Hundetræning er en mulighed, hvis du ønsker at:

  • Din hund bliver glad, velopdragen, harmonisk & velaktiveret
  • Træning skal være sjovt, inspirerende og udfordrende for dig og din hund 
  • Styrke forholdet til din hund på positiv vis
  • Opnå kendskab til hundens kropssprog og signaler
  • Socialisere din hund sammen med andre hunde
  • Træne på små individuelle hold med max 8 deltagere

Ring og hør nærmere om det ideelle hold til dig og din hund på tlf.: 2993 8100 eller tjek den aktuelle hold oversigt i Horsens.

Hundecoach Maja B. Bruus er indehaver af Horsens Hundecenter og står for den daglige ledelse samt en stor del, af de kurser og foredrag der tilbydes. Min kæreste Anders vil ofte være med som praktisk hjælper og handyman!

Ud over det, er der indgået samarbejdet med Viv Raundorf fra Happydogs.dk som blandt andet tilbyder Rally og Yoga på holdene i Horsens. Og på Lydigheds-fronten med 100% klikkertræning har vi inviteret Jan Østergaard fra Canis, som selv træner målrettet og belønnningsbaseret, til at stå for undervisningen.

“Hund & Træning” forsætter på gladelig vis deres uddannelser og vil også byde på masser af spændende kurser og foredrag i 2018.

Siden vil løbende bliver opdateret. Ønsker du at læse mere om selve hundetræningen kan du trykke her eller følge os på facebook.

Hvis du/I ønsker at tilmelde jer eller få mere info, så send venligst en mail under kontakt eller ring på tlf. 29938100.

Oplys venligst følgende: Navn, adr, tlf., hundens alder og race samt navn og by på det ønskede hold.

VIGTIG INFO:

Hunden skal være lovpligtig ansvarsforsikret og vaccinationen skal være gyldig. Fremvisning af positiv Titertest accepteres også :-).

Alt træning og ophold foregå på eget ansvar.

Hunde holdes i snor og der spørges om tilladelse til at hilse og løbe løs – hver gang 🙂

Hundepruttet samles op og smides i de opstillede skraldespande.

Du rydder venligst de materiale op du har benyttet.

Cigaretter og rygning bedes foretages UDELUKKENDE på gårdspladsen og benyt venligst krukkerne med sand til slukning.