Instruktører

Hos Horsens Hundecenter vægter vi veluddannede instruktører højt.

Instruktører der brænder for deres arbejde og samtidig videreuddanner sig indenfor hver deres områder.

Kig under billederne og læs mere om hvem vi er.

Vi glæder os til at møde jer på træningspladsen.

Indehaver: Hundecoach & Adfædsrådgiver Maja B. Bruus

Hundecoach Maja B. Bruus er indehaver af Horsens Hundecenter og har drevet selvstændig virksomhed siden 2007.

Det er min drøm at danne rammerne om et trygt, professionelt og kompetent hundecenter – hvor der er plads til alle.

Jeg er uddannet Hundeinstrukør – Adfærdsrådgiver- Nose Work instruktør – Certificere Psykiatriske Servicehunde – Specialisere mig i Specialsøg og har en baggrund som tidligere pædagog, coach & fitness-instruktør.

Jeg glæder mig til at møde jer!

Maja

LÆS MERE OM MAJA HER!

Mona Lindhardt er uddannet i DKK (Dansk Kennel Klub) som instruktør til hvalpe, unghunde og rally lydighed.

I 2018 flyttede Mona til Gjesing med sine 4 hunde, primært for at få mere udendørsplads at træne min lille flok på.

Mona træner selv rally lydighed og agility på konkurrenceplan – og har været udtaget til DKK’s og DcH’s (Danmarks civile Hundeførerforening) Danmarksmesterskaber i begge discipliner igennem adskillige år. Også med et par podiepladser på CV’et, ligesom hun har opnået titlen som Jysk mester og Landsdelsmester.

Ved DKK’s DM i rally lydighed 2020 opnåede Mona fjerdepladser i hhv. øvet og ekspertklassen.

Mona træner udelukkende efter positive og belønningsbaserede metoder. Og hun elsker at nørde med detaljerne, men har først og fremmest fokus på et naturligt samarbejde mellem logrende hunde og smilende hundefører.

Det skal være sjovt og kursister skal have noget brugbart med hjem efter hver træning.

Mona startede Hoopers sporten op i Danmark i efteråret 2019. Og synes har været en lærerig proces at være pioner for en så eksplosivt voksende sportsgren.

Mona glæder sig til at møde jer hos Horsens Hundecenter på Hoopers og Rally holden, både formidag og aften.

Hundeinstuktør Kristina Christensen – Unghunde & Familielydighed

Kristina er tidligere på året uddannet hundeinstruktør hos Hund & Træning, hvor hun både er undervist indenfor lydighed, dagligdagskompetencer og generel læringsteori.

Sideløbende med uddannelsen har hun opnået erfaring med undervisning hos Horsens Hundecenter og lignende steder.

Kristina har selv mange års erfaring med at træne Dch lydighed på konkurrenceplan, da hun allerede startede som 12-årig. Desuden har hun tidligere trænet agility og nosework.

Hun brænder generelt for hundetræning og elsker at nørde detaljer, samt udvikle sig selv og samarbejdet med sin hund.

Hun træner og underviser udelukkende efter positive og belønningsbaserede træningsmetoder – og har specielt fokus på at få skabt den altafgørende kontakt og relation mellem hund og ejer.

For når relationen er skabt, er det sjovt at træne, og så får man meget foræret, man kan tage med sig hjem og videre i træningen.

Det unikke bånd man får sammen, når man træner, fortjener alle hundeejere og ikke mindst hunde at opleve.

I vil møde Kristina på både vores unghunde- og familiehold, og hun glæder sig rigtig meget til at tage imod jer.

Vi glæder os til det nye samarbejde med Kristina og håber I vil tage godt imod hende.

Mere info på vej.