UNGHUNDE AUGUST

Unghundehold AUGUST 2023
Underviser på dette hold er Hundecoach Maja B. Bruus

Unghundeholdet er for hunde i alderen ca. 4-5 mdr. og op til ca. 11 mdr.

Unghundeholdet er en fin mulighed for at bygge videre på alle de øvelser I fik med fra hvalpeholdet.

Det er dog ikke en betingelse eller en forudsætning, at I har gået på hvalpeholdet hos Horsens Hundecenter tidligere.

Vi samler op, hvor I er og bygger videre ud fra den enkelte hunds tidligere læring.

I denne periode er hunden begyndende teenager og gennemgår sin fysiske kønsmodning.

Derfor kan den glemme ting den tidligere har lært og den kan have “spøgelsesperioder”, hvor den bliver mere bange for ting, der før ikke har været en udfordring.

Det er helt normalt og det tages der selvfølgelig hensyn til i træningen. Det er vigtigt, i denne periode, stadig at komme afsted og holde fast i alle de ting, vi ønsker hunden skal lære.

Igennem kurset vil vi have fokus på at viderebygge samarbejdet hund og ejer imellem, og vi vil bl.a. arbejde med følgende:

• Styrke den altafgørende kontakt i træningen

• Udvikle belønningsmetoder

• Vedligeholde og udvikle det gode indkald

• Gå pænt i snor

• Være i ro på tæppe

• Hilse pænt på andre mennesker

• Skabe større selvkontrol og kropskontrol

Igennem kurset vil din hund blive trænet sammen med andre hunde og mennesker via positive og venlige indlæringsmetoder.

Der vil ikke være fri hundeleg på programmet, men derimod fokus på et tættere samarbejde mellem ejer og hund. Der er dog mulighed for individuel leg i små indhegninger efter aftale.

På dette hold tilbydes der i alt 5 træningsgange, med fokus på almindelig lydighedstræning af familiehunde.

Undervisningen foregår tildels udendørs men også inde hvis vejret er dårligt.

Når du er tilmeldt kurset bliver du inviteret til en lukket Facebook gruppe.
Her bliver dagens gennemgåede øvelser løbende skrevet op, så man har mulighed for at træne hjemme.

I løbet af ugen er man velkommen til at ligge videoer op, så jeg kan give feedback.

🌟 Undervisningen foregår TORSDAGE fra kl 17.00 – 18.00 på følgende datoer:

1. 10.08.2023
2. 24.08.2023
3. O7.09.2023 MILJØTUR I HOVEDGÅRD!🌟
4. 21.09.23
5. 05.10.23: kl. 18.00-19.00

Pris: 800,00kr.
TILMELDING: TRYK HER! og kom videre til online betaling.

Træningen foregår hos Horsens Hundecenter, Gl. Århusvej 30, 8700 Horsens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *